HFCT – Påhængt gaffelklemme med sideskift

FORDELE

• Fremragende kvalitet der kan modstå selv de mest krævende miljøer

• Højere restkapacitet og funktionalitet sammenlignet med andre i branchen

• Den unikke konstruktion muliggør branchens største åbningsområde

• Avanceret ventil der sikrer en synkron bevægelse ved klemning

• Levetidsoptimeret design og lave driftsomkostninger

Branchens mest robuste påhængte gaffelklemme – med sideskift og stort åbningsområde

HFCT er en påhængt version af vores IFCT og har derfor mange af de samme fordele.

Aggregatet er bygget på stabile T-spor profiler, har præcise føringer og friktionsreducerende kunststofelementer – alt sammen noget som sikrer en uovertruffen driftssikkerhed og kvalitet.

Vores HFCT dækker kapaciteterne fra 1,6 til 5,0 tons ved lastcenter 600 mm. Klemmens unikke ramme er specialdesignet, hvilket sikrer branchens mest robuste design og en åbning mellem gaflerne, der ikke tidligere har været mulig.

Påhængte aggregater er konstrueret med hooks, der følger ISO-standarderne. Derfor kan aggregatet nemt flyttes til andre mast- eller trucktyper. Fleksibiliteten gør aggregatet relevant til udleje og leasing – særligt når der laves aftaler med fuld service, da den høje kvalitet sikrer lave driftsomkostninger.

Vores specialdesignede T-spor profiler, som danner over- og undervange, er den primære del af et vridningsstabilt stel, der udgør den bedste base for aggregatets opbygning. De tekniske data, såsom vægt, frembygning og tyngdepunkt, optimerer restkapaciteten markant og tilføjer høje og markedsledende værdier til trucken. Som standard har klemmen sideskift. Klemmens ventil har dobbelt låse- og trykjustering, som kan tilpasses det specifikke håndteringsbehov. For at sikre en synkron bevægelse af gaflerne har ventilen indbygget flowdivider.

Hydrauliske slanger følger gængse standarder og kan derfor hurtigt skiftes, hvis de beskadiges under driften. De kraftige T-spor-profiler er forsynet med udskiftelige foringer i PE-materiale, som sikrer en lav friktion og lang levetid.

 

TILVALG:

• Kamera, afstandsmåler og laser liner. Se vores e-assist sortiment s. 150.

• Mange forskellige bredder

• Mange forskellige gaffeltyper, -længder samt udformninger

• Mulighed for montering af diverse værktøjer via gaffellommer