Gaffelflyttere
Vores hydrauliske gaffelflyttere leveres med og uden integreret sideskift, og findes både som påhængt aggregat (hook-on) og som integreret aggregat.
e-l-m Kragelund er markedsførende i integrerede løsninger. Integrerede aggregater giver et forbedret udsyn for gaffeltruckføreren, hvilket gør det nemmere at navigere med trucken og dermed giver det en øget sikkerhed. Derudover giver en integreret løsning en højere restkapacitet i forhold til hook-on.
Alt i alt gør en integreret løsning gaffeltrucken mere brugbar og fleksibel. Du kan se fordelene ved en integreret løsning, i vores nyeste animationsvideo, her.
Aggregatet kan også laves som hook-on, hvor aggregatet monteres på gaffeltruckens standard slæde.
Der tilbydes specialløsninger, længder, bredder, kapaciteter, udformning efter kundens behov. Ønskes ekstra funktioner f.eks. punkter for fastgørelse af gods og lignende, hjælper vi også gerne med det.
Kontakt salgsafdelingen for at få en snak om lige netop dine behov på info@e-l-m.com eller på +45 7589 3500.