Om e-l-m
Sdiptech AB har erhvervet 80 procent af aktierne i e-l-m Kragelund A/S i juni 2022. Sdiptech er en teknologikoncern, som erhverver og udvikler selskaber inden for infrastruktursektoren med løsninger, som bidrager til mere bæredygtige, effektive og sikre samfund. Læs mere om Sdiptech AB e-l-m Kragelund A/S er en stærk europæisk leverandør af håndteringsudstyr og aggregater til gaffeltrucks. e-l-m A/S udvikler og sælger udstyr, der bidrager til effektive interne transport- og håndteringsløsninger. Virksomheden har siden grundlæggelsen i 1967 udviklet sig til at være markedsførende indenfor forretningsområdet. Vi har i dag et komplet program af udstyr til gaffeltrucks. Vores produkter spænder vidt indenfor gaffelflyttere, rotatorer, sideskift, push-pull og teleskopgafler. Vi er en professionel samarbejdspartner og finder den rigtige løsning i samarbejde med vores kunder. Er vores standardløsning ikke den optimale, designer og fremstiller vi gerne den rette løsning. Vi lægger stor vægt på at levere udstyr og service af høj kvalitet, hvorfor vi stiller store krav til vores leverandører og til vores medarbejdere. e-l-m A/S er i dag certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 3834-2. |
|